Ej altså – på min allerførste dag i sommerferien var jeg så uheldig at knække min tand Jeg ville forkæle mig selv med et lækkert stykke franskbrød – Jeg spiser ikke brød til daglig – så jeg havde været forbi bageren og hentede et lækkert lunt brød. Jeg hyggede rigtig med en stor cafe latte og adskillige stykker brød – det smagte bare så godt, men så pludselig tyggede jeg på noget hårdt og følte en skarp smerte i en af mine bagerste tænder. Der gik ikke lang tid før det gik op for mig, at min tand var knækket og pludselig var alt hyggen forbi. Nøj hvor gjorde det ondt.
Kronebehandling
Jeg ringede straks til min tandlæge, Hvidtand, der ligger i Hvidovre Stationscenter og jeg fik heldigvis en akut tid. De er simpelthen så søde på den klinik og de stod klar, da jeg kom. Undersøgelsen bekræftede mine bange anelser – tanden var knækket og jeg skulle have en kronebehandling.
Så smertefrit som muligt
Tandlægen var rigtig sød og fortalte mig om de forskellige typer krone og hvordan behandlingen skulle forløbe. Hun gjorde meget ud af, at jeg skulle føle mig tryg og hos Hvidtand går de meget op i, at behandlingen skal være så smertefri som muligt. Tandlægen gjorde opmærksom på, at bedøvelsen kan vare 2 – 4 timer efter behandlingen, så jeg blev rådet til at spise inden jeg skulle behandles.
Flot resultat
Dagen for min behandling sneg sig tættere og tættere på og jeg kunne så småt mærke sommerfuglene i min mave – jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs. Jeg har altid haft lidt tandlægeskræk og selvom de havde gjort meget ud af at forberede mig, så var jeg alligevel lidt nervøs – men det var faktisk helt uden grund. De var bare så søde og forstående og jeg mærkede slet ikke, at de lagde bedøvelsen. Sådan en kronebehandling forløber over et par gange og jeg blev mere og mere tryg for hver gang. Nu er der gået 3 måneder og resultatet er bare så flot. Jeg kan varmt anbefale Hvidtand.
Seneste kommentarer