På lørdag har min veninde fødselsdag og for at gøre lidt ekstra ud af det, har mine andre veninder og jeg aftalt, at holde et lille surprise party for hende. Hun er altid så sød og betænksom overfor alle os andre, så nu vil vi gøre gengæld. For at gøre lidt ekstra ud af det, har vi besluttet at holde en udklædnings-fest, men ikke en hvilken som helst slags…. Det bliver ikke bare et spørgsmål om, at finde det sædvanlige modetøj frem.
Mine veninder og jeg er nemlig enige om, at udklædnings-fest normalt er noget af det mest forfærdelige der findes. Jeg kan simpelthen ikke klare, når piger kommer direkte i byen efter sådan en fest, iklædt frække kostumer, gerne som playboy bunny eller den klassiske 80’er inspirerede uniform med g-strengs dragt udover et par gamacher, helst i forskellige neonfarver og selvfølgelig med crepet hår.
Derfor har vi aftalt, at det skal være en mere stilet form for udklædnings-fest, så vi skal holde maskebal. Det bliver så fedt! Min anden venindes forældre er ude at rejse og de har en kæmpe villa, som vi har fået lov at låne til lejligheden, min veninde tror at vi bare skal holde sleep over, men i virkeligheden, har vi inviteret over 100 mennesker til at komme. Vi har allerede købt en maske og kjole til hende, som ligger klar, så hun kan klæde om så snart vi har overrasket hende. Heldigvis er make-up ikke så vigtigt, når man har en maske til at dække ansigtet.
Vi har ladet os inspirere lidt af min yndlingsserie Gossip Girl, I kan se billederne nedenfor og gæsterne får ikke lov at komme ind ved mindre, de har maske på! Jeg synes maskebal er ret sensuelt, så jeg har fundet noget mega frækt lingeri, som jeg skal have på indenunder min kjole, er spændt på at se, hvad min kæreste siger til det. Jeg glæder mig i det hele taget helt vildt til på lørdag!
